Ekstrem sugeevne
Minimalt støv
Bakteriefrit
Dansk produceret
Let at håndtere
Naturprodukt
Ekstrem sugeevne
Minimalt støv
Bakteriefrit
Dansk produceret
Let at håndtere
Naturprodukt
Vælg det rigtige materiale
Valget af strøelse påvirker direkte holdets trædepudescore, ammoniakniveauet i stalden og i sidste ende din afregning. I en intensiv fjerkræproduktion er strøelsen ikke bare et bundlag på betongulvet. Den er et driftsværktøj, der hver dag skal håndtere store mængder fugt fra gødning og drikkevand.
Vælger du det rigtige materiale fra start, mindsker du risikoen for kagedannelse, sparer på varme og ventilation og holder bunden sund gennem hele holdet.
Herunder gennemgår vi de mest anvendte strøelsestyper til erhvervsfjerkræ, sammenligner deres egenskaber og forklarer, hvorfor rapsstrøelse er et stærkt alternativ til de traditionelle løsninger. Artiklen tager primært udgangspunkt i slagtekyllinger, men principperne gælder også for høner og hønniker på strøelse.
Tør strøelse holder ammoniakken nede og trædepuderne sunde
Fjerkræ udskiller kvælstof som urinsyre. I gødningen nedbrydes urinsyren af bakterier i flere trin, og i det sidste led omdanner enzymet urease urinstof til ammoniak (NH3). Processen går hurtigst, når gødningen er fugtig, varm og har en høj pH-værdi.
Problemet opstår, når strøelsen bliver mættet, og overfladen bliver våd. Så stiger både bakterieaktiviteten og ammoniakfordampningen. Ammoniak er en basisk, lokalirriterende gas, og i kombination med en våd overflade belaster den det tynde hudlag på fuglenes trædepuder.
Kan strøelsen hurtigt trække væsken væk fra overfladen, fjerner du det frie vand, som bakterierne har brug for. Det bremser ammoniakdannelsen, før gassen når ud i staldluften – og det beskytter trædepuderne.
Egenskaber ved de mest anvendte strøelsestyper
Materialets fysiske struktur afgør, hvordan det klarer sig, når tusindvis af kyllinger går, skraber og gøder på det dag efter dag.
- Lang eller snittet kornhalm
Halm fra hvede og byg har traditionelt været meget udbredt, men har klare begrænsninger i intensiv drift. Strået er dækket af et vokslag, der afviser vand, så halmen optager væske langsomt. Resultatet er ofte, at strøelsen pakker sammen i faste plader, hvor fugt og gødning lukkes inde i et tæt lag øverst. Ubehandlet halm kan desuden indeholde skimmelsvampe og støv fra marken. - Træspåner
Spåner af nåletræ giver en lys stald og er lette at fordele jævnt ved indsættelse. Sugeevnen er fornuftig, men spånerne binder kun ammoniak dårligt, når de først er mættede. Samtidig omsættes træ langsomt, hvilket kan være en ulempe, når gødningen skal ud på marken eller i biogasanlæg. - Hamp og hør
Hampe- og hørstrøelse har høj sugeevne og en porøs struktur, der holder bunden åben. Ulempen er primært prisen og forsyningen i den skala, som en moderne fjerkræproduktion kræver. - Tørv og tørvemix
Tørv har meget høj sugeevne og en lav pH, der hæmmer bakterievækst og binder ammoniak godt. Til gengæld giver tørv et mørkt staldmiljø, kan støve i tørre perioder, og udvinding af tørv er under stigende klimamæssigt og regulatorisk pres. - Varmebehandlet rapsstrøelse
Rapsstrøelse kombinerer halmens fordel som rent planteprodukt med en langt højere sugeevne end kornhalm. Rapsstænglens cellestruktur optager væske effektivt, og når halmen varmebehandles og forarbejdes til et groft granulat, får man en strøelse, der holder bunden luftig og tør i stedet for at kage sammen.
Sugeevne og struktur – sammenligning
Tabellen giver et overblik over, hvordan materialerne typisk klarer sig i en fjerkræstald. Vurderingerne er vejledende og afhænger af forarbejdning, snitlængde og tørstofindhold.
| Strøelsestype | Sugeevne | Struktur i drift | Væsentligste ulempe |
|---|---|---|---|
| Lang / snittet kornhalm | Lav | Høj risiko for kagedannelse; lukker bunden | Vokslag afviser vand |
| Træspåner | Middel | Holder sig løs, men pakker ved fugt | Binder ammoniak dårligt; omsættes langsomt |
| Hamp / hør | Høj | Meget porøs | Pris og forsyning i stor skala |
| Tørv | Meget høj | Fast, mørk bund | Mørkt staldmiljø, støv, klimabelastning |
| Varmebehandlet rapsstrøelse (AJ-Kross Grov) | Høj – op til 5 gange egen vægt* | Grov struktur, der holder bunden luftig | – |
* Producentens angivelse for AJ-Kross Grov.
Tørv suger mest, men rapsstrøelse giver den bedste samlede pakke: høj sugeevne uden tørvens mørke, støv og klimaaftryk – og uden kornhalmens kagedannelse.
Den høje sugeevne betyder også, at du kan nøjes med et tyndere lag. Det er en fordel i sig selv, for Fødevarestyrelsen har påpeget, at for meget strøelse kan være medvirkende til, at underlaget forbliver vådt, mens et tyndere lag har lettere ved at tørre. Til slagtekyllinger regner vi med et forbrug på ca. 1,2 kg AJ-Kross Grov pr. m². Har stalden gulvvarme, kan du gå lidt under. Se også vores strøguide til fjerkræ (PDF).
Våd strøelse er hovedårsagen til trædepudesvidninger
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger skyldes først og fremmest fugtig strøelse. Når trædepuderne konstant er i kontakt med våd, ammoniakholdig gødning, opstår misfarvninger, overfladiske sår og i værste fald dybe sår.
En tør og løs strøelse har også en positiv effekt på adfærden. Fuglene skraber, hakker og tager støvbad, og den adfærd fungerer som en løbende gennemluftning af strøelsen, der øger fordampningen. Bliver bunden våd og sammenpresset, holder fuglene op med at skrabe – og så går det hurtigt den forkerte vej.
Sådan bliver trædepudescoren opgjort
I Danmark er det et lovkrav, at trædepuderne vurderes på hvert hold slagtekyllinger. Efter slagtning udtages en fod fra 50 kyllinger fra både den første og den sidste tredjedel af holdet. Fødderne inddeles i tre kategorier: ingen svidninger (0 point), mindre alvorlige svidninger (0,5 point) og sår eller dybe svidninger (2 point).
- 0–40 point: Ingen anmærkning.
- 41–80 point: Producenten skal reagere, og gentager det sig på næste hold fra samme hus, indberettes det til Fødevarestyrelsen.
- 81–200 point: Indberettes straks til Fødevarestyrelsen, hvilket kan føre til krav om ændringer i produktionen, herunder lavere belægning.
Kilde: Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion (Retsinformation).
En strøelse med høj sugeevne er derfor ikke kun et spørgsmål om dyrevelfærd. Det er en direkte forsikring af din afregning og din belægningsgrad.
Derfor suger rapsstrøelse bedre end kornhalm
Forskellen starter i planten. Et kornstrå er i bund og grund et glat, hult rør med et udvendigt vokslag. Rapsstænglen har derimod en cellestruktur med et højt indhold af cellulose – et naturligt materiale med en stor evne til at optage væske. Fugt og urin trækkes ind i fibrene og holdes der, i stedet for at blive liggende på overfladen.
Rapsfibrene er desuden længere og bredere end fibrene i hvedehalm. Det giver naturligt mindre støv, hvilket er en fordel for både fuglenes luftveje og for dem, der arbejder i stalden.
I AJ-Kross Grov er rapshalmen tilsat zeolit – et naturligt mineral, der kan binde ammonium. Det betyder, at strøelsen ikke kun holder overfladen tør, men også binder en del af ammoniakken direkte.
Varmebehandling og biosikkerhed
Ubehandlet halm fra marken kan indeholde skimmelsvampe som Aspergillus, der kan give luftvejsinfektioner hos daggamle kyllinger. Vores rapsstrøelse varmebehandles, hvilket gør den bakteriefri og støvreduceret, og den er SPF-godkendt. AJ-Kross Grov er samtidig godkendt til brug i økologiske besætninger.
Basisstrøelse plus tørhygiejne de udsatte steder
Selv den bedste strøelse kan blive overbelastet i staldens fugtigste zoner. Derfor giver det mening at arbejde med en differentieret strategi, hvor basisstrøelsen suppleres med tørhygiejne, hvor fugtbelastningen er størst.
Typiske højrisikozoner i en fjerkræstald er:
- Under drikkelinjerne: Konstant risiko for dryp og spildvand fra nipler og drikkekopper.
- Ved indgange og servicearealer: Temperaturskift udefra kan give kondens.
- Langs gavle og ydervægge: Luftcirkulationen varierer afhængigt af ventilationsprincippet.
Rapsstrøelsen fungerer som den primære fugtbuffer over hele gulvfladen. I de fugtige zoner kan du supplere med AJ-Raps Dry, et tørhygiejneprodukt baseret på varmebehandlet rapshalm. Det binder fugt i overfladen og reducerer bakterietrykket lokalt – helt uden kemi og tilsætningsstoffer, så det er sikkert for både dyr og personale. AJ-Raps Dry kan bruges både under og mellem hold, og til økologiske besætninger findes AJ-Raps Dry Green.
Gødningsværdi og biogas
Økonomien i strøelsesvalget slutter først, når gødningen har forladt stalden.
Træspåner har et højt indhold af lignin, som omsættes langsomt i jorden. Træbaseret dybstrøelse kan desuden binde kvælstof i jorden i den første nedbrydningsfase, hvilket gør den mindre attraktiv for planteavlere.
Rapsstrøelse er et rent planteprodukt fra landbruget og omsættes hurtigere end træspåner. Den giver en homogen gødning, der er hurtigt omsættelig i marken, og rapshalm er samtidig en efterspurgt råvare i biogasanlæg. Dermed passer strøelsen naturligt ind i kredsløbet mellem planteavl, husdyrbrug og energiproduktion.
Spørgsmål til fjerkræstrøelsen
Strøelse med høj sugeevne, der holder overfladen tør, giver den laveste ammoniakdannelse. Tørv og rapsstrøelse ligger højest på sugeevne, mens kornhalm ligger lavest. Rapsstrøelse tilsat zeolit binder desuden en del af ammoniakken direkte.
Med AJ-Kross Grov regner vi med ca. 1,2 kg pr. m² til slagtekyllinger, 1,3 kg pr. m² til hønniker og 0,5 kg pr. m² til æglæggende og løsgående høns. Ved gulvvarme kan du bruge lidt mindre.
Halmstrå er dækket af et vokslag, der afviser vand. Væsken bliver derfor liggende på overfladen og binder halm og gødning sammen til faste plader.
Nej. Vores erfaring er, at hønsene ikke spiser strøelsen.
Ja. AJ-Kross Grov er godkendt til brug i økologiske besætninger.
AJ-Kross Grov fås i småsække på palle og i big bags. Til større staldanlæg kan vi også levere med walkingfloor. Vi leverer med fragtmand i hele Danmark.


