Beskrivelse
Den naturlige struktur i rapshalm gør hele forskellen
Bio Bund er en grovere udgave af vores rapsbaserede strøelse – udviklet til kæledyr, hvor man ønsker en let, luftig og meget absorberende bund.
Rapsstænglens naturlige cellestruktur gør materialet ekstremt sugende. Rapshalm indeholder ca. 49 % cellulose – markant mere end almindelig halm – og det giver en bund, der kan holde på rigtig meget væske og stadig føles tør i overfladen.
Fibrene i rapshalm er længere og bredere end i traditionelle stråmaterialer, hvilket betyder, at Bio Bund støver langt mindre og giver et sundere miljø i bur, bakke eller voliere.
Tørt, lugtfrit og skånsomt for dit kæledyr
Bio Bund er et naturligt, varmebehandlet og bakteriefrit strøelsesprodukt, som giver en stabil og behagelig bund.
Den høje sugeevne gør, at urin hurtigt bindes og indkapsles, så lugt reduceres markant – især ammoniak.
Den grove struktur giver luft i bunden, hvilket holder pels og poter tørre. Det gør den særligt velegnet til:
- Kaniner
- Marsvin
- Chinchilla
- Deguer
- Hamstere
- Fugle i voliere
- Katte (som klumpende alternativ til grus)
Bio Bund er let at arbejde med, binder ikke fast til bund eller bakke og gør rengøring hurtigere og mindre omfattende.



